Månedens tilbud
Køb for over 500 kr. i vores netbutik og få et gratis tandbørstesæt
Værdi: 95 kr. (Gælder ikke foderbestillinger)
Dyrlægehuset
Dyrlægehuset indeholder udover venteværelse, kontor og konsultations rum, en operationsstue, en røntgen- og laboratorie-afdeling samt et hospitaliserings- eller indlæggelses-afsnit.
Du er altid velkommen til at se faciliteterne. Klinikken er udstyret således, at vi udover sundhedseftersyn og vaccinationer kan foretage medicinske undersøgelser samt tilbyde generel kirurgi, tandrensning og tandpolering, røntgenoptagelser, behandling af knogle/led skader, laboratorieundersøgelser, blodanalyser, guldimplantationer for gigt og akupunktur, blot for at nævne enkelte behandlings- og undersøgelses-muligheder.
Kæledyr, som skal igennem en stor operation, bedøves som mennesker med narkosegasser, idet vi anser denne metode for at være den mest skånsomme for patienten.
Igennem hele proceduren overvåges patienten af en medhjælper eller dyresygeplejerske. Hvis patienten har været igennem en stor operation eller har brug for intensiv skadestuebehandling, kan det være nødvendigt med en indlæggelse. I sådanne tilfælde opfordrer vi til, at patienten får besøg af sin familie for at øge det psykiske velværd.
Indlæggelse foregår i varme, trygge omgivelser med overvågning. Klinikkens store digitalvægt gør det muligt at udregne dosis på orme- og loppemidler helt korrekt samt at holde øje med dyrets vægt, og I er altid velkomne til at kigge forbi til en vejning.
Sygebesøg kan aftales. Der er dog tilfælde, hvor vi mener, at kunne give den bedste behandling på klinikken, for eksempel hvis dyret er sygt eller kommet til skade, således at der er brug for ilt, røntgenundersøgelser eller væskebehandling.
Mange ønsker, at deres elskede dyrs sidste rejse skal ske fra hjemmet, hvor de føler sig trygge og er omgivet af deres familie. Det ønske opfylder vi naturligvis gerne.
Dyrlægerne i Rudersdal, Holte, Nærum, Birkerød, Virum og Lyngby
Hanne Nielsens vej 11 - 2840 Holte - Tlf. 45 41 19 00
