Dyrlægen informerer om
HUDPARASITER HOS HUNDE OG KATTE

En parasit er en organisme, som er afhængig af og tilpasset en anden og som regel større organisme. Ektoparasitter er parasitter som lever på dyrets overflade - man kunne også kalde dem for hudparasitter. Nogle af ektoparasitterne lever uden på huden, hvor de bevæger sig rundt, mens andre graver sig ned i de yderste lag af overhuden, hvor de lever i boregange eller i hårsækkene.

Fælles for alle disse parasitter er, at de kan være til gene for værtsdyret enten ved at give hudbetændelse og kløe, allergi, eller ved at være skyld i tilbagevendende bakterieinfektioner i huden. Nogle parasitter findes hos alle hunde og katte og giver kun sygdom hos enkelte, mens andre overføres fra syge til raske dyr og giver sygdomme hos alle, der smittes.

Et fælles træk for alle parasitter omtalt her er, at der kun skal behandles mod dem på de angrebne dyr og ikke i omgivelserne.


Hårsækmider hos hunde

Man kan inddele hårsækmideangreb i en godartet (lokaliseret) og en ondartet (udbredt) form. Lokaliseret (godartet) hårsækmideangreb ses typisk hos unge hunde under 1 år. På grund af midernes aktivitet nede i hårsækkene vil hårene brække af, og der opstår een til flere hårløse pletter typisk i ansigt eller på forben. Udbredt (ondartet) hårsækmideangreb starter hos unge hunde, men vil ofte videreudvikles og fortsætte resten af hundens liv. Tilstanden kan have flere former, men der vil være hårløse forandringer på store dele af kroppen, og ofte vil poterne og huden mellem tæerne være ekstra hårdt angrebet. Disse hunde vil som en følge af hårsækmiderne ofte få problemer med dybe bakterieinfektioner (furunkulose), hvor miderne findes i hårsækkene.

Normalt vil disse hunde ikke have kløe, men hos hunde med dybe bakterieinfektioner kan der komme både kløe og ømhed.

Dyrlægen kan udtage skrabeprøver fra huden og undersøge disse i mikroskopet. Findes der æg, larver og mider i prøverne, kan diagnosen stilles.

Hårsækmideangreb hos hunde anses ikke for at være smitsom. Miderne overføres inden for de første 3 levedøgn fra moderen til hvalpene under diegivningen. Efter dette tidspunkt kan miderne ikke overføres fra hund til hund. Alle hunde har hårsækmider, og når miderne giver sygdom skyldes det, at visse hundes immunsystem af forskellige årsager er svækkede.

Hårsækmideangreb kan pludseligt optræde hos ældre hunde, som ikke tidligere har haft problemer med miderne. Årsagen vil i disse tilfælde kunne være kræft eller en leversygdom.

Lokaliseret hårsækmideangreb hos unghunde vil som regel ikke behøve behandling - de vil selv kunne nedkæmpe infektionen.

Udbredt hårsækmideangreb er en langt mere alvorlig sag, som altid vil kræve behandling. Hvis der er tale om dybe bakterieinfektioner skal de behandles med antibiotika. Selve angrebet af hårsækmider kan behandles ved at vaske med et specielt præparat, som dyrlægen kan skaffe på Landbohøjskolens Apotek.

Udover behandlingen bør der ikke avles med dyr som har udbredt hårsækmideangreb eller er forældre/søskende til dyr med problemet. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt regler om dette fra Dansk Kennelklubs side.


Skab hos hunde

Skab (hos mennesker = fnat) er en smitsom hudsygdom som kommer af en infektion med skabmiden. Skabmider tilhører gruppen af gravemider, som lever på huden og graver boregange i selve huden, hvor de lægger æg. Det giver hudbetændelse og kløe. Miderne har kun ganske ringe overlevelsesevne borte fra dyret. Der kan ske smitte til mennesker, hvor især børn i tæt kontakt med angrebne hunde kan smittes.

Hunde med skab klør sig først og fremmest meget. Miderne har en forkærlighed for tyndhudede steder, og symptomerne vil som regel først kunne ses på den bageste rand af ørelappernes yderside, den bageste del af overarmene, samt omkring haserne. I huden kan man se røde knopper med små gullige skorper. Da hunden klør sig mere og mere, vil der komme hårtab og kradsemærker specielt bag på overarmene. Hos mange hunde med skab kan man se, at de klør sig meget på ørelapperne med bagbenene. Miderne kan derefter brede sig til resten af kroppen og på længere sigt vil huden være rød og fortykket på store områder.

Skab smitter for det meste fra syge til raske hunde ved direkte kontakt. Desuden kan smitten overføres via børster, kamme eller andre redskaber, og via kurve og tæpper. Siden begyndelsen af 1980'erne har der i Jylland været smitte til hunde fra vildtlevende ræve.


Undersøgelse og behandling af skab

Dyrlægen kan udtage skrabeprøver af forandret hud. Findes der æg, mider, og i nogle tilfælde afføringspartikler fra miderne, kan diagnosen stilles.

Der findes et præparat til at vaske hunde med skab. Der vaskes først med en medicinsk shampoo for at opløse de overfladiske skorper, hvorefter hunden skylles med det midedræbende middel. Alle hunde i husstanden behandles, og det kan anbefales at behandle omgivelserne ved at "spraye" med et loppedræbende middel. Hvis man har været på jagt i områder med skab blandt rævene, kan det anbefales forebyggende at behandle hunden, når man kommer hjem. Katte kan behandles med en injektion med et midedræbende præparat en gang ugentligt i 3-4 uger.

Hvis man får konstateret skab hos sin hund, bør ejere til hunde, man har haft kontakt til, underrettes, så de kan få deres hunde i behandling, hvis de har kløe. Mens hunden behandles for skab, bør den holdes isoleret fra andre hunde.


Rovmider

Det rigtige navn for disse mider er Cheyletiella mider. De lever hele deres livscyklus på dyret og har svært ved at overleve borte fra dyret. Man regner dog med, at der i cirka 30% af tilfældene sker en smitte til ejeren. Hos mennesker kan rovmiderne give kløe og udslæt med fine røde knopper især under tætsiddende beklædning.

Det mest karakteristiske symptom ved angreb af rovmider er tørre, fine melede skæl langs med ryggens overside. I nogle tilfælde kan midernes æg være fastlimede til hårene. De fleste dyr vil klø sig. Hos hunde kan der opstå en fugtig hudbetændelse, hvor hunden ved at bide og slikke sig laver et hårløst væskende hudparti. Hos katte vil der som følge af, at de slikker sig, komme slidte hår, små skorpede sår langs ryggen, eller væskende sår på kroppen.

Rovmider er meget smitsomme. Smitte kan ske ved direkte kontakt eller via kamme, børster, klippemaskiner eller lignende. Ofte kan smitten ske på trimmesaloner, hvis hunde med meget svage symptomer på rovmider kommer ind til trim eller klip.


Undersøgelse og behandling af rovmider

Rovmider kan som regel ikke ses med det blotte øje, men man kan være heldig at se dem med lup. Diagnosen stilles ved at påvise mider og/eller æg i et mikroskop. Hos katte kan det være svært at finde rovmider på huden, da de - når de klør - slikker sig meget. I de tilfælde kan miderne findes ved at undersøge en afføringsprøve.

Behandlingen foregår ved et ugentligt bad med almindelig loppeshampoo. Katte kan behandles ved injektion med et midedræbende middel. Alle dyr i husstanden skal behandles.

Ejere til andre dyr, man har haft kontakt til, bør underrettes, så de kan få deres dyr i behandling i tilfælde af problemer. Dyrene bør holdes isoleret, til de er færdigtbehandlede.

Har du spørgsmål om andre emner, er du velkommen til at kontakte os eller bruge dyrlægebrevkassen