Dyrlægen informerer om
KRAMPE HOS HUNDE

Epilepsi (krampe) er et symptom på unormal hjernefunktion, der giver gentagne anfald, varierende fra ændringer i bevidstheden til kramper. Når sygdommen først er indtrådt er der ofte tale om en kronisk(livslang) lidelse. Dog kan epilep­si i de fleste til­fælde behandles, så hunden kan føre et nor­malt liv. Den skal blot have sin medicin regelmæssigt, og af og til kontrol­leres hos dyrlægen.


Hvad betyder det at have en hund med epilepsi?

Et typisk epileptisk anfald varer ofte kun få minutter, selvom det af tilskueren føles som længerevarende. Hunde med epi­lep­tiske anfald oplever ikke smerter (lider ikke) under an­faldene. Hunde med regelmæssige anfald (mere end 4-5 anfald årligt,) og mange anfald efter hinanden bør behandles med medicin. Varer et anfald mere end 5-10 minutter, skal dyrlæ­gen kontak­tes. Hvis de epi­leptiske anfald udløses af speci­elle stress­fak­torer, som f.eks. træ­ning, fodring, løbe­tid mm., bør disse situationer håndteres anderledes, så stres­set mind­skes. Det kan være nok til at et anfald ikke udløses. Ved sexuel stress anbefales for hanhundes ved­kommen­de kastration, og for hun­hundes vedkommende sterili­sa­tion.

Ofte kan der ikke findes nogen ydre faktor, der ud­løser et anfald, og anfald opstår ofte under søvn eller i forbindelse med opvågning.

Der findes effektiv medicin som i de fleste tilfælde(ca 75%) kan kontrollere kramperne. Målet med behandlingen er at opnå at blive fri for anfaldene samtidig med, at der ikke kommer bivirkninger af medicinen. Dette kan ikke altid opnås 100%, men en væsentlig reduktion i antallet af anfald, og en forkortelse af anfaldene samt væsentlig mildere anfald anses for et til­fredstillende behand­lingsresul­tat.

Behandlingen skal tilpasses den enkelte hund. Der kan gå et stykke tid før, hunden har vænnet sig til medicinen, og dosis er justeret ind. Det anbefales at kontrollere behandlingen regelmæssigt ved blodprøver f.eks. ved den årlige vaccination.


Forklaring på lidelsen

Epilepsi deles op i to former, den "uforklarlige"(idiopatiske) epilepsi, og epilepsi opstået som følge af tidligere hjerne­skader, som er sket ved f.eks påkørsler, iltmangel eller in­fektio­ner. Årsagen til, at den “uforklarlige” epilepsi opstår, vides ikke, men dens natur kendes efter­hånden godt, og der forskes fortsat i epi­lepsi.


Symptomer

Anfaldene kan variere fra ganske lette trækninger eller adfærdsforstyrrelser til krampeanfald med be­vidstløshed og fråde om munden (ca. 80% af tilfældene). Visse handlinger, der gentages igen og igen ­som “at løbe rundt efter halen” eller "snappe efter fluer" og lignende, kan være sympto­mer på epilepsi. Nogle hunde har en speciel adfærd før et anfald. De kan søge kontakt, blive angste eller deprimerede. Efter et anfald er mange hunde forvirrede, trætte og desorienterede - eventuelt forbigående blin­de eller aggres­sive.


Undersøgelser

Krampeanfald er et symptom på en unormal hjernefunktion, som kan have mange forskellige årsager. Kramper hos hunde under ½ år eller over 6-7 år har ofte andre sygdomsmæssige årsager end epilepsi. Derfor bør hunde med kramper undersøges grundigt for at fastslå, om der er tale om egentlig epilepsi eller kramper opstået på grund af andre sygdomme.

Blodprøver er gode til at vurdere forskellige organers funktion. Disse blodprøver kan også fungere som grundlag for sammenligninger for senere undersøgelser, når behandlingen er sat i gang.

Ved mistanke om hjerte/kredsløbs problemer eller forandringer i bughuleorganer kan røntgenunder­søgelser, EKG (elektrokardi­ografi) og ultra­lydsscanning komme på tale. Det er vigtigt at vide hvilke vaccinationer, hunden har, ­­f.eks kan hundesyge være årsag til kramper. Hos ældre hunde kan kramper skyldes hjernesvulster.

Hjernescanning af dyr er nu alment tilgængeligt i Danmark.


Behandling

Når behandling med medicin, der dæmper kramperne, bliver sat igang, kan hunden i begyndelsen virke sløv og træt. Det ændrer sig normalt efter en indkøringeperiode på 2-3 uger, når kroppen har accepteret medicinen. Hunde kan blive meget sultne af medici­nen, og man bør være opmærksom på at undgå overfodring og fedme. Vælg eventuelt et kaloriefattigt foder.

Hvis anfaldene efter et stykke tid begynder at tage til i styrke eller antal på trods af behandling, er det ikke nødvendigvis tegn på at sygdommen for­værres. Det kan skyldes, at hunden nu omsætter medicinen hurti­gere. Dyrlægen bør derfor kontaktes og dosis på medicinen justeres.

Ved for høj dosering kan bivirkningerne være sløvhed, personlighedsændringer og organskader på f.eks. leveren. Derfor anbefales det, at der laves kontrol med blodprøver en gang årligt. På den måde kan man bestemme medici­nindholdet i blodet og vurdere, om der er sket påvirkninger af organer - specielt leveren.

Vær opmærksom på disse punkter, når du har en hund, der er i behandling for epilepsi.

1. Giv medicinen som foreskrevet.
2. Opgiv ikke behandlingen på grund af bivirkninger i de første uger. Disse bivirkninger klinger ofte af, og hunden bliver igen normal.
3. Undgå at stoppe eller ændre medicineringen uden først at kontakte dyrlægen, ellers kan hunden få meget lang­varige kramper.
4. Medicineringen er sandsynligvis livslang. Hvis hunden har været fri for anfald i mere end 2 år, kan en langsom nedtrap­ning af medicinen forsøges, men kun i samråd med dyrlægen.
5. Hvis anfaldene optrappes eller forværres, så kontakt dyrlæ­gen ­for at få en vurdering og justering af medicindosis.

I visse tilfælde kan epilepsien være så alvorlig eller udvikle sig så kraftigt, at den medicinske behandling ikke kan kon­trollere kramperne, og aflivning kan blive eneste udvej.

Hunde der lider af epilepsi bør ikke indgå i avlen, da lidel­sen kan være arvelig. Neutralisation bør i alle tilfælde overvejes.

Har du spørgsmål om andre emner, er du velkommen til at kontakte os eller bruge dyrlægebrevkassen