Laserbehandling af dyr
K-Laser: Nye behandlingsmuligheder
De sidste 20 år er der forsket meget i laserbehandling, og resultaterne er forbløffende.
Det er næsten som om en laserbehandling er en mirakelkur, men når vi har begge ben på jorden, er der alligevel grænser.
Dyrlægehuset i Holte har den nyeste teknologi inden for laserbehandling, så du kan få glæde af en effektiv og smertefri behandling med K-laser til dit kæledyr.
Vi får dyr ind fra hele Sjælland til smerteevaluering og behandling.
Derfor valgte vi i juni at investere i en K-Laser til knap kr. 200.000 som supplement til den behandling, vi i forvejen iværksætter.
Laseren har gavnlig effekt i mange behandlinger, som vi møder i vores daglige virke.
Laserlys hjælper kroppen med at hele akutte og kroniske skader og fjerner smerter. Lyset påvirker cellernes stofskifte, og helingsprocessen speedes op.
Laserlys øger blodgennemstrømningen, ilt tranporten til væv og fjernelsen af affaldsstoffer fra blodet.
Laser reducerer hævelse, får sår til at hele hurtigt og pænere, og brækkede knogler vokser bedre sammen.
K-laseren er lavet specielt til dyr, så den kan indstilles meget præcist til en bestemt dyreart, til
en bestemt størrelse, til et bestemt sted i kroppen og til et akut eller kronisk problem.
K-laseren sender lys ud på 4 bølgelængder samtidig for at give den helt optimale effekt og kan kun bruges af dyrlæger, fordi den er så kraftig.
Bølgelængden 660 nm virker godt på sårheling.
Bølgelængde på 800 nm virker godt på cellestofskiftet.
Bølgelængde på 905 nm virker på vores blodcellers iltbindende kapacitet.
Bølgelængde på 970 nm virker godt på kroppens væsker og øger derved blodgennemstrømningen.
Har du spørgsmål om dit kæledyr, er du velkommen til at spørge os på Facebook
Hvis du vil vide mere om K-laser og behandling med dyr, er her et par videoer
Akupunktur til dyr
Laserbehandling af dyr
Hundemassage
Naturmedicin
