Dyrlægebrevkassen

Aflivning

 – den sidste udvej

Døden er den naturlige afslutning på livet. Alligevel er døden ofte tabu i vores samfund, fordi vi ikke helt ved, hvordan vi skal forholde os til den.

I de tilfælde, hvor man vælger at lade sit kæledyr aflive, er det ofte ud fra meget tungtvejende overvejelser, hvor man ønsker at spare det for den sidste tid.

Aflivning af kæledyr

Aflivningen foretages altså af hensyn til kæledyret, og man tilsidesætter derved sit eget egoistiske ønske om at beholde det.

Har du spørgsmål til produkter, kan du ringe til os på Tlf. 45 41 19 00

Har du spørgsmål om dit kæledyr, er du velkommen til at spørge os på Facebook

Hvordan foregår en aflivning?

Ofte foregår en aflivning på klinikken efter forudbestilt tid. I nogle tilfælde kommer dyrlægen ud og foretager aflivning i hjemmet. Ejerne må selv vælge, om de ønsker at være tilstede, eller om de f.eks. først ønsker at se dyret, når det er overstået. Nogle ejere ønsker ikke at være med og afleverer derfor hunden på klinikken. Det er en meget personlig sag, hvordan man ønsker at tage afsked med sin hund, og dette respekteres til fulde.

Hunden vil i mange tilfælde få en beroligende sprøjte, således at den bliver ligeglad med, hvad der foregår omkring den. Den beroligende sprøjte gives enten i lårmusklen eller i nakkemusklen og gør ikke ondt på hunden.

Den næste sprøjte, som er den, hunden sover ind på, gives direkte i en blodåre. Ofte vælges den blodåre, som ligger på forbenet. Når der er sikret en direkte adgang til blodåren med en kanyle eller en butterfly, sprøjtes det bedøvende middel ind. Lægemidlet er i en så kraftig koncentration, at det umiddelbart bedøver hjertet, således at hunden sover ind med det samme. Åndedrættet ophører kort tid efter. Hunden undersøges med stetoskop for at være sikker på, at hjertefunktionen er ophørt.

Der er tale om en meget skånsom metode, som sikrer, at hunden ikke er udsat for unødigt ubehag

Dyrenes sundhedsplan

Dyrlægebrevkassen med svar på dit kæledyrs problemer

En dag i Dyrlægehuset i Holte - video

Om det at miste et kæledyr

Lille gravsted for det mistede kæledyr

Lille gravsted for det mistede kæledyr

I dag er hunde en stor del af en families hverdag, og hunde betragtes da også i stigende grad som familiemedlemmer. Derfor er det en stor sorg, når den dag kommer, hvor hunden skal aflives. De fleste er ikke vant til at træffe så afgørende beslutninger, og derfor kan der opstå en konflikt ved at være den, der holder mest af dyret, samtidig med at man bestemmer, at tiden nu er inde. Det er vigtigt at tale om denne sorg og at dele den med andre.

Det er ligeledes vigtigt, i de tilfælde hvor der er børn i familien, at man taler om hunden og forklarer, hvorfor den er død. At den enten var “meget gammel” eller “meget syg” eller begge dele, fremmer børnenes forståelse. Børn er ikke i samme grad som voksne bange for at tale om døden, og det er de voksnes opgave at forsøge at tale om det.

I nogle kommuner er det lovligt at begrave sin hund i haven, hvis man graver mellem 0,5 og 1,0 meter i dybden. Andre vælger at lade dyreklinikken bortskaffe hunden. Der er nogle, som vælger at få hunden kremeret eller begravet på en dyrekirkegård. Det ene valg er ikke mere rigtigt end det andet – det handler om at vælge det, som passer bedst i den pågældende situation, og også det er meget personligt.

Der findes offentlige dyregravpladser rund om i landet:

  • Dansk Dyreværns Dyregravplads i Århus
    Tinghaven 5, 8310 Tranbjerg
    Tlf: 8629 0137 eller 8629 4422
  • Dyrenes gravplads
    Bøgevej 14,
    6000 Kolding
    Tlf:  7552 9887
  • Foreningen Dyrenes Mindegrave
    Glamsbjergvej 5
    2720 Kastrup
    Tlf: 38881693 hverdage 9-16
  • Fyns Dyregravplads Lørupvej v./ Ringe
    c/o Keld Larsen
    Kirkestræde 7
    5750 Ringe
    Tlf.: 62624443
  • Trend begravelsesplads for Kæledyr
    Lounsvej 57, Louns
    9640 Farsø
    Tlf. 98638433

Dyrekrematorier:

  • Ada´s Kæledyrs Krematorium
    Højvangsvej 15
    2640 Hedehusene
    Tlf. 43551155
  • Kæledyrskrematoriet “Glenstrupgård”
    Glenstrupsøvej 19
    8990 Fårup
    Tlf. 86452043

Du skal kontakte din dyrlæge hvis…

…du kan mærke, at det er ved at være tid for din syge eller gamle hund. I vil sammen finde den rigtige løsning i den pågældende situation.

Har du spørgsmål til produkter, kan du ringe til os på Tlf. 45 41 19 00

Har du spørgsmål om andre emner, er du velkommen til at spørge os på Facebook

5/5 (6)

Giv din bedømmelse her:

Tilbud og gode råd til dit kæledyr

Tilbud og gode råd til dit kæledyr

Få vores tilbud hver måned, med gode råd til pleje og pasning af dit kæledyr.

Så er du tilmeldt, tak, du får en mail som du skal bekræfte, så vi er sikre på du har skrevet rigtigt.

Pin It on Pinterest

Shares
Share This