Den syge fugl

Læs om: Papegøjesyge

Én dags sygdom hos en fugl kan sammenlignes med en uges sygdom hos mennesker. Derfor er det vigtigt så hurtigt som muligt at søge dyrlæge­hjælp, hvis en fugl viser sygdomstegn.

De råd og vejledninger, der er angivet i denne artikel, kan hjælpe din syge fugl inden den kommer til dyrlægen, eller når den skal plejes, efter en behandling er sat igang.

Sygdomstegn hos fugle

En fugl, der ikke rigtig trives, vil ofte sidde med nedsunken hale og strittende fjerdragt.

Den bliver stille og bevæger sig ikke­ rundt som, den plejer. Appetitten svigter, og den ender måske med at sidde i bunden af buret.

Varme

Ekstra varme er vigtigt for en syg fugl. En temperatur på omkring 30-35 grader er godt, når en fugl viser sygdomstegn.

Dette kan opnås ved at placere fuglen i et lille rum, hvor der sættes ekstra varme på. Har man ikke mulighed for det, kan der anbringes en infrarød varmelampe ca. ½ – 1 meter over buret.

En anden mulighed er at hænge en farvet elpære på ca. 25- 40 watt uden for buret ved enden af en sidde­pind. På den måde kan fuglen trække over mod eller væk fra varmen alt efter behov.

Der må aldrig bruges en almindelig lyspære, da det konstante lys vil stresse fuglen og måske gøre ondt værre.

Ved at over­dække ca. 2/3 af buret er det nemmere at holde på varmen i buret og fuglen får samtidig mulighed for også at søge mørke.

Uanset hvilken måde, man vælger at give fuglen mere varme, skal der hele tiden holdes nøje øje med temperaturen og fuglen.

En fugl, der har det for varmt, vil sidde med fjerene tæt til huden og med vingerne ud fra kroppen og måske trække vejret hurtigt med åbent næb.

Ro og isolation

En syg fugl har behov for ro og bør derfor sættes i et bur for sig selv og placeres et fredeligt sted i huset.

Hvis det er nødven­digt at indfange fuglen dagligt for en be­handling, gøres det bedst i et mørkt rum, da det vil stresse den mindst muligt.

Syge fugle eller fugle der er bliver plejet efter en behandling, har behov for meget søvn. Der skal derfor være 12 timers mørke hos en syg fugl.

De andre 12 timer i døgnet må der gerne være rigeligt lys for at stimulere appetitten.

Appetit og næring

Ved at sætte den syge fugl i et isolationsbur, nedsættes smit­terisikoen til andre fugle.

Samtidig har man mulighed for at følge fuglens ædelyst og se, hvordan klatterne ser ud. An­tallet af afføringsklatter er en god rettesnor for hvor godt, fuglen æder.

F.eks. vil en rask undulat eller parakit lægge ca. 25 -40 klatter pr. døgn.

Syge fugle har ofte trang til at æde underlige ting i store mængder, derfor er det vigtigt at fjerne gritt og sandpapir fra buret.

Da en syg fugl som regel æder mindre end den skal, kan den­ hurtigt komme i underskud af forskellige næringsstoffer. Det er derfor vigtigt at holde fuglen i gang med at æde og give den et foder, der er så næringsrigt som muligt.

Placer foderskåle og pinde lavere så det er nemt for fuglen at komme til foderet. Fugle, der ikke vil sidde på pinden, må have foderet spredt i bunden af buret.

For at stimulere appetitten kan man lave specialfoder til fuglen. Det kan være:

1. Varmt foder som majs, babymad, havregrød, hakket hård­kogte æg eller røræg.
2. Frø, der har ligget i varmt vand i kort tid, og derefter er siet.
3. Drikkevand der er tilsat lidt sukker eller honning. Der kan også bruges frugtjuice, der er fortyndet ca. 50 %, men husk det skal fjernes igen efter 3-4 timer for ikke at blive fordærvet.
4. Man kan tilsætte vitaminpræparater til foderet, der er specielt beregnet til fugle.
5. Hvis fuglen vil, kan man fodre af hånden eller af en ske.

Vil fuglen stadigt ikke æde trods alle forsøg, kan det være nødvendigt at give foder med sonde. Bliver det tilfældet, så tal med en dyrlæge om det.

Diarré

Opstår der diarre hos fugle, skal mængden af frugt og grønt begrænses eller helt tages bort, og fuglen sættes på diæt.

Diætmad ved diarre kan være kogte ris, hvis fuglen vil æde det.

For at samle afføringen kan drikkevandet udskiftes med kold te (ikke kamillete), og valmuefrø (birkes) kan tilsættes fo­deret.

Hvis diarreen fortsætter på trods af diæten, skal der evt. suppleres med medicin, der kan ordineres af dyrlægen.

Luftvejsproblemer

Fugle er meget følsomme for infektioner i luftvejene. Det kan vise sig ved nysen, flåd fra næsebor eller åndedrætsbesvær.

Faktorer (som træk, dårlig luft i lokalet, f.eks. for meget røg eller stress i forbindelse med flytning) kan være årsager til udbrud af infektion i luftvejene.

Fugle med luftvejsproblemer holder ofte op med at sige noget.

Næseflåd kan konstateres ved, at fjerene over næseborene bliver fugtige, eller i alvorligere tilfælde ved at næseborene stopper til. Næsebor kan renses forsigtigt med en fugtig vatpind.

Hvis næseflåddet sidder meget hårdt fast, kan man anvende en afrundet tandstikker til at fjerne skorper med.

Bliver det ikke bedre i løbet af et par dage, er det klogt at kontakte dyrlægen, om evt. medicinsk behandling.

Papegøjesyge

Hvis du oplever en kombination af de symptomer, som er nævnt tidligere, kan det være din fugl har papegøjesyge!

Ornithose kaldes for papegøjesyge, og er en meget smitsom sygdom, hvor fuglen bliver smittet med en encellet organisme, kaldet Clamydophia psittaci.

Mennesker kan også blive smittet med sygdommen, så derfor kaldes den en zoonose, og derfor skal den indberettes til Fødevarestyrelsen, da den type sygdomme er anmeldelsespligtige.

Lige som med mennesker, kan der være fugle der ikke udviser tegn på sygdommen, men være smittede, altså raske smittebærere.

Derfor skal du være ekstra opmærksom, især hvis der er udbrud af papegøjesyge i nærheden.

De typiske symptomer kan være:

• Vejrtrækningsproblemer
• Limegrøn eller irgrøn diarré
• Generelle tegn på sygdom
  • Appetitmangel
  • Vægttab
  • Nedstemthed
  • Diarré
  • Næseflåd
  • Pludselig død
• Hvis du selv har haft influenza-lignende symptomer i lidt for lang tid

Kontakt altid dyrlægen hvis du er i tvivl.