Dyrlægebrevkassen

Ørelidelser hos hunde og katte

Sygdomme i øret, specielt i den ydre øregang, optræder hyppigt og især hos hunde. Ørets og øregangens specielle udformning betyder, at der meget nemt kan opstå betændelse. Lad altid dyrlægen undersøge ørerne ved den årlige vaccination og kontakt straks dyrlægen, hvis der er mistanke om betændelse i øret.

Ørelidelser hos hund og kat

Det kan spare dyret for mange smerter og megen ubehag, hvis det kommer under behandling på et tidligt tidspunkt.

Som ejer må man altid være opmærksom på, om der er unormal lugt fra øret, udflåd eller om dyret ryster meget på hovedet og kradser i øret. Smerte og ubehag ved berøring af ørerne og almen utilpashed forekommer hyppigt ved ørelidelser.

Symptomer på øregangsbetændelse

Symptomerne varierer meget ved betændelse i øregangen eller mellemøret. Der kan være tale om en unormal lugt fra øret, eller, at øret er rødt, irriteret og hævet. Nogle gange kan man direkte finde sår i øreflappen eller øregangen og der kan komme udflåd fra øregangen. Læg mærke til, om dyret ryster meget på hovedet, om det kradser sig i øret og, om det har en skæv hovedholdning.

Hvis et eller flere af disse symptomer er tilstede, skal dyrlægen konsulteres.

Årsager til øregangsbetændelse

Årsagen til at dyret får øregangsbetændelse hænger ofte sammen med en hudsygdom forårsaget af allergi, stofskifte- eller hormonforstyrrelser, eller svækkelse af immunforsvaret.

Men i det hele taget er hunde og katte ret udsatte, da de har en lang og snæver øregang med et næsten vinkelret knæk. Nogle racer har desuden en mere eller mindre kraftig hårvækst i øregangen og nogle hunde har nedad hængende og kraftigt behårede øreflapper. Alt sammen forhold, der er medvirkende til, at en betændelse nemmere kan udvikle sig.

Medicinsk behandling

Et grundlæggende princip ved behandling af øregangsbetændelse er først og fremmest en rensning af hele øregangen for at fjerne hår, vokspropper, materie og eventuelle fremmedlegemer.

Først når det er sket, kan dyrlægen se arten og omfanget af betændelsen og samtidig afgøre, om trommehinden eller mellemøret også er angrebet.

Det er derfor ofte nødvendigt med en let bedøvelse, for at øregangen kan renses fuldstændigt.

I nogle tilfælde tager dyrlægen en prøve af indholdet i øret for i laboratoriet at undersøge, hvilken infektion der er tale om og herefter vælge den mest effektive medicin.

Hos katte er øremider ofte årsag til betændelsen.

Kirurgisk behandling

En del kroniske tilfælde af øregangsbetændelse hos hunde kræver operation for at standse betændelsen eller bringe den under kontrol. Det gælder især, hvis huden i øregangen er kronisk fortykket og øregangen dermed mere eller mindre lukkes, så afløb og luftadgang bliver for dårlig. Ved en plastisk operation i øregangens hud og brusk fjernes den lodrette del af øregangen, så betændelsen har svært ved at fortsætte.

Blodøre

Undertiden opstår en væskeansamling i øreflappen. Udtrykket “blodøre” er noget misvisende, da der ikke er tale om en blodansamling, men en tynd væske indeholdende lidt blod.

I de fleste tilfælde ses blodøre, uden at der samtidig er betændelse i øret, og nogle racer – og her specielt Golden Retriever – er særlig disponeret. Årsagen er ukendt, men formentlig er der tale om en svækkelse af hundens eget immunforsvar.

Blodøre kræver kirurgisk eller medicinsk behandling for at hindre udviklingen af en deform øreflap.

Der kan hyppigt ske tilbagefald, hvor der kommer et nyt blodøre i samme eller det andet øre.

Døvhed

Det er ikke ualmindeligt, at hunde eller katte har nedsat hørelse eller er helt døve. Årsagen kan være en forudgående dybere betændelse i øret, men ofte er det ældre hunde, der bliver døve.

Døvhed kan sjældent behandles, men de fleste hunde klarer sig godt i kraft af deres øvrige sanser.

Forebyggelse

Øregangsbetændelse er den hyppigst forekommende sygdom hos hunde. Alene her i landet lider mange tusind hunde af kronisk betændelse i ørerne. De kunne være sparet for mange smerter og ubehag, hvis de var kommet under behandling på et tidligt tidspunkt.

Lad derfor altid dyrlægen undersøge ørerne ved den årlige vaccination og få en instruktion i, hvordan man nemmest fjerner kraftig hårvækst i den øverste del af øret.

Det er vigtigt, at den rigtige diagnose stilles så tidligt som muligt, så behandlingen hurtigt kan begynde. Kontakt derfor straks dyrlægen, hvis der er mistanke om betændelse i øret.

  • Benyt aldrig medicin, før dyrlægen har klarlagt årsagen.
  • Benyt ikke tidligere udleveret medicin, før dyrlægen er spurgt.
  • Benyt aldrig medicin, der ikke er beregnet til ørerne. Pulver/pudder må ikke bruges, fordi det klumper sammen og danner propper i øregangen.
  • Håndkøbspræparater af typen “ørelotion” bør kun bruges ved rensning af øreflappen.
  • Søg omgående dyrlæge ved unormal lugt, kløe, udflåd og smerte.

Har du spørgsmål om andre emner, er du velkommen til at kontakte os på telefon 45 41 19 00 eller bruge dyrlægebrevkassen.

Har du spørgsmål om dit kæledyr, er du velkommen til at spørge os på Facebook

Er du klient hos Dyrlægehuset i Holte eller Nærum dyreklinik, er du velkommen til at ringe til os på Tlf. 45 41 19 00 og få svar på dine spørgsmål, eller bestille tid til en konsultation.

Dyrenes sundhedsplan

Dyrlægebrevkassen med svar på dit kæledyrs problemer

En dag i Dyrlægehuset i Holte - video

Dyrlægens Butik

Dyrlægebrevkassen
Info om Akupunktur
Røntgen af kæledyr
Den syge fugl
Fisk
Er det svært at holde fisk?
Gnavere
9 råd før ny gnaver
Fodring af gnavere til jul
Fodring af gnavere
Gnavernes tænder
Hygiejne i kaninburet
Urinsten hos marsvin og kaniner
Vaccination mod kaninpest
Hunde
Adfærdsproblemer
Aflivning
Albueledsdysplasi
Allergi hos hunde
Analkirtler hos hunde
Avl, drægtighed og fødsel
Dårligt hjerte hos hunde
Diskusprolaps hos hunde
Falsk drægtighed hos hund
Gigt – symptomer og behandling
Gode råd om hvalpe
Grøn og grå stær hos hunde og katte
Hofteledsdysplasi hos hunde
Hornhindelidelser hos hunde og katte
Hot spot hos hund
Hudbetændelse og hormonelle hudlidelser hos hunde
Hudparasitter hos hunde og katte
Hundefoder og hundemad
Erfaringer med Barf foder
Hjemmelavede godbidder til hunde
Kan hunde tåle chokolade?
Hundens nytårsforsæt
Hvor skal din hund holde sommerferie?
Julegodter og nytårskrudt
Krampe hos hunde
Leversygdomme hos hunde
Livmoderbetændelse hos hunde
Lopper hos hunde og katte
Moderløse hvalpe og fravænning af hvalpe
Nyrelidelser hos hunde og katte
Opkastning og diarré hos hunde
Overvægt hos hunde og katte
Parasitter i tarmen hos hunde og katte
Ringorm hos hunde og katte
Skader i knæleddet hos hunde
Slidgigt
Spiser sin egen afføring (koprofagi)
Sukkersyge hos hunde og katte
Svulster hos hunde og katte
Tandsygdomme hos hunde og katte
Vaccination af hunde
Valg af hund
Vokseværk hos hunde
Ørelidelser hos hunde og katte
Katte
Adfærdsproblemer
Aflivning
Allergi hos katte
Er din kat stresset?
Gigt hos katte
Grøn og grå stær hos hunde og katte
Hornhindelidelser hos hunde og katte
Hudparasitter hos hunde og katte
Kattemad og kattefoder
Kattens jul
Lopper hos hunde og katte
Neutralisation af han- og hunkatte
Ny lille killing
Nyrelidelser hos hunde og katte
Overvægt hos hunde og katte
Parasitter i tarmen hos hunde og katte
Ringorm hos hunde og katte
Sukkersyge hos hunde og katte
Svulster hos hunde og katte
Tandsygdomme hos hunde og katte
Vaccination af katte
Ørelidelser hos hunde og katte
Dyrlægen anbefaler
Behandlinger
Links og telefonnumre

Kurv

Akut skadestue
Ingen bedømmelser endnu

Giv din bedømmelse her:

Tilbud og gode råd til dit kæledyr

Tilbud og gode råd til dit kæledyr

Få vores tilbud hver måned, med gode råd til pleje og pasning af dit kæledyr.

Så er du tilmeldt, tak, du får en mail som du skal bekræfte, så vi er sikre på du har skrevet rigtigt.

Pin It on Pinterest

Shares
Share This