Dyrlægebrevkassen

Parasitter i tarmen hos hunde og katte

5/5 (10)

At hunde og katte kan have parasitter i tarmen (indvoldsorm) ved de fleste ejere.

I Danmark er de almindeligst forekommende orm hos hunde og katte spolorm og bændelorm.

Især hos hvalpe og killinger vil der vise sig symptomer som oppustet mave, hikke, diarré, hoste, utrivelighed, blodmangel, og naturligvis udskillelse af orm med afføring eller opkast.

orm, spoleorm, lungeorm og bændelorm hos hunde og katte

Voksne dyr viser ofte ingen symptomer på at have indvoldsorm, men kan gå som skjulte smittebærere af sygdommen.

Har man konstateret, at ens hund eller kat udskiller orm, og fundet ud af, om det drejer sig om spolorm eller bændelorm, kan man gå til sin dyrlæge eller på apoteket, for at få den medicin, der er den mest effektive i det pågældende tilfælde.

Har du spørgsmål om dit kæledyr, er du velkommen til at spørge os på Facebook

Er du klient hos Dyrlægehuset i Holte eller Nærum dyreklinik, er du velkommen til at ringe til os på Tlf. 45 41 19 00 og få svar på dine spørgsmål, eller bestille tid til en konsultation.

Hvordan kan man opdage, om et dyr er smittet?

Især hos hvalpe og killinger, der ikke har opnået modstandskraft mod de forskellige ormeangreb, vil der kunne opstå sygdomssymptomer i forbindelse med angreb af indvoldsorm.

På grund af parasitternes livsforløb i værtsdyrets krop, vil der vise sig symptomer som oppustet mave, hikke, diarré, hoste, utrivelighed, blodmangel, og naturligvis udskillelse af orm med afføring eller opkast.

Ved hvalpens første besøg hos dyrlægen for at blive vaccineret og sundhedsundersøgt, kan dyrlægen udtage en afføringsprøve og undersøge den for indvoldsorm.

Voksne dyr viser ofte ingen symptomer på at have indvoldsorm, men kan gå som skjulte smittebærere af sygdommen.

Dyrenes sundhedsplan

Dyrlægebrevkassen med svar på dit kæledyrs problemer

En dag i Dyrlægehuset i Holte - video

Hvilke orm drejer det sig om?

I Danmark er de almindeligst forekommende orm hos hunde og katte spolorm og bændelorm.

I sjældnere tilfælde kan hunde, der udsættes for et kraftigt smittepres (kenneler, dårlig hygiejne og lignende) angribes af hageorm, og hunde og katte kan under lignende forhold angribes af forskellige arter af coccidier.

Kan man selv behandle dyr, der har orm?

Det kan man helt bestemt. Har man konstateret, at ens hund eller kat udskiller orm, og fundet ud af, om det drejer sig om spolorm eller bændelorm, kan man gå til sin dyrlæge eller på apoteket, for at få den medicin, der er den mest effektive i det pågældende tilfælde.

Medicinen er oftest forsynet med udmærkede brugsanvisninger om behandlingsforløbet.

Kan man forebygge ormeangreb?

Ud fra sandheden om, at det er bedre at forebygge end at helbrede, kan man i allerhøjeste grad prøve at forhindre, at et dyr bliver smittet med indvoldsorm.

Som ved al anden sygdomsforebyggelse er en god hygiejne omkring dyrene af stor betydning. Hvalpe kan allerede i fosterstadiet have fået spolorm overført fra moderen, og det er derfor vigtigt at give drægtige tæver regelmæssige ormekure.

Da lopper virker som mellemværter for visse bændelormearter, skal man forsøge at holde dyrene fri for lopper.

Endelig er det af stor betydning at give en forebyggende medicinsk behandlig af især hvalpe og killinger i deres opvækstperiode:

Når hvalpene og killingerne er under 8 uger behandles 2 gange med ca. 3 ugers mellemrum.

I alderen mellem 8 og 16 uger gives 1-2 behandlinger, f.eks. mellem vaccinationerne.

Herefter skal udekatte behandles en gang i kvartalet, mens indekatte og hunde kan nøjes med en behandling årligt.

Læs også: Dyrlægen anbefaler ormebehandling

Læs også: Ringorm hos hunde og katte

Kan ormene smitte til forskellige dyrearter?

Som hovedregel har de spolorm, som er almindeligt forekommende hos hunde og katte kun formeringsevne på de enkelte dyrearter.

Men én speciel spolormart og flere bændelormarter kan være fælles for hunde og katte, så behandling af begge dyrearter i en familie kan være nødvendigt.

Kan ormene smitte til mennesker?

Det vil kun være i meget sjældne tilfælde, at spolormæg, der optages i menneskets tarmkanal, vil udklækkes til larver, der vil kunne vandre til f.eks. øjevævet.

Hvis der bliver konstateret toxoplasmose (en speciel coccidie) hos en kat, bør de mennesker, der har kontakt med katten, og i ganske særlig grad gravide kvinder i den første trediedel af svangerskabet, have en meget hygiejnisk omgang med katten og dens omgivelser, da disse toxoplasmer kan smitte til mennesker, og i ganske særlig grad kan være farlige for fosteret.

I det hele taget bør man have en hygiejnisk omgang med hunde og katte, der er inficeret med indvoldsorm!

Spolorm

Spolorm er 5 – 15 cm lange trådformede orme, der formerer sig i værtsdyrets tyndtarm, hvor hunnerne lægger i bunkevis af æg, som med afføringen kommer ud i det fri, og kan optages af en ny vært.

I den nye værts tyndtarm klækkes æggene, og de mikroskopiske larver foretager en vandring igennem værtsdyrets lever, lunger og svælg hvorefter de synkes og udvikles til kønsmodne orm i tyndtarmen, hvor de atter lægger æg.

Somme tider lever spolormlarverne i andre af værtsdyrets organer, og kan så senere, f.eks. ved drægtighed hos en tæve blive aktive og derefter invadere fostrene, så de fødes med en ormeinfektion.

Bændelorm

Bændelorm er lange, flade orme, der lever i dyrenes tyndtarm.

Fra deres bagkrop afsnører de det ene led efter det andet, og det er disse led, man kan se, når de kommer ud af endetarmen. Hos katten ses de oftest som små risengrynslignende legemer, der sidder i hårene omkring kattens endetarmsåbning.

Leddene er fulde af æg, er bevægelige og tørrer tilsidst ind og går i stykker, hvorefter æggene spises enten af loppelarver eller af mus, der fungerer som mellemværter for bændelormenes videre udvikling.

Når lopperne eller musene spises af enten en kat eller en hund, udvikles nye bændelorm i deres tarm, og på den måde fortsætter kredsløbet.

Dyrlægen kan ved undersøgelse af en afføringsprøve fra dyrene

konstatere om de mikroskopiske æg fra de forskellige indvoldsorme findes i afføringen.

Har du spørgsmål om dit kæledyr, er du velkommen til at spørge os på Facebook

Er du klient hos Dyrlægehuset i Holte eller Nærum dyreklinik, er du velkommen til at ringe til os på Tlf. 45 41 19 00 og få svar på dine spørgsmål, eller bestille tid til en konsultation.

Svar på spørgsmål i dyrlægens brevkasse

Ung chihuahua hoster og hiver efter vejret

Ung chihuahua hoster og hiver efter vejret:

Hej!

Jeg har chihuahua på snart 2 år.

Han hoster og hiver efter vejret når han leger, løber eller bliver glad!

Sommetider når han er rolig.

Mvh. Anja Malmberg Dahl

Svar:

Kære Anja,

Der kan være flere årsager til din hund hoster og hiver efter vejret, og det er vigtigt at få ham undersøgt grundigt af en dyrlæge, for at få løst hans problem hurtigt, inden lidelsen udvikler sig og bliver mere alvorligt.

Der kan være tale om en medfødt svaghed ved luftrøret eller hjertet. Chihuahuaer kan få problemer med, at noget af deres luftrør klapper sammen og bliver fladt, hvilket resulterer i, at luften har svært ved at passerer ud og ind igennem luftrøret til lungerne, og hunden får en tør hoste og vejrtrækningsproblemer.

Chihuahua kan også få problemer med deres hjerteklapper, og din dyrlæge kan undersøge for problemer ved luftrøret og hjertet ved at lytte med et stetoskop, udfører EKG, scanning og røntgenundersøgelser.

Der kan også være tale om at din hund har brug for at blive behandlet for orm, idet mange unghunde får problemer med orm både lungeorm og hjerteorm.

For at undersøge, om det er orm der er årsag til din hunds vejrtrækningsproblemer, skal du aflevere afføringsprøver til din dyreklinik, gerne 3 prøver opsamlet med 24 timers mellemrum.

Dyreklinikken kan undersøge både for æg og larver og behandle din hund alt afhængig af hvad de finder i prøverne.

Endelig kan han have blevet smittet med kennelhoste.

Kennelhoste er meget smitsomt og giver en tør hoste der forværres af ophidselse. I de fleste tilfælde virker hunden normal; den har ofte normal temperatur og vil gerne lege, spise og gåtur.

Kennelhoste behandles i svære tilfælde med ”penicillin” og hostedæmpende midler og der findes vacciner mod sygdommen, som er værd at overveje hvis ens hund er meget sammen med andre hunde eksempelvis på gåture, til hundetræning eller i hundepensioner.

Jeg håber, at I hurtigt får løst jeres problem, så din hund kan løbe og lege uden at skulle hoste eller hive efter vejret.

Bedste hilsner fra Paulette

Min hund bliver dårlig og går i stå på gåturen, hvad gør jeg?


Min hund bliver dårlig og går i stå på gåturen, hvad gør jeg?

Hej Paulette.

Nu har jeg 3 gange, senest i går, oplevet at min hund, bliver dårlig på gåturen. Hun er en blanding af foxterrie og pappillon en stor hund på 40 cm i skulderhøjde og er 3 år. Hun ligesom går i stå, jeg kan kalde på hende gentagne gange inden hun langsomt begynder at bevæge sig hen imod mig. hun ligesom vakler lidt og det hele går virkelig i slowmotion. En hare kom løbende forbi ude på marken, men hun gjorde ikke det mindste tegn til at ville løbe efter den. Stod bare og kiggede i retning af den. Det endte med at jeg måtte løfte hende hjem.

Normalt bryder hun sig ikke om at blive løftet men nu lagde hun hovedet på min skulder og tillod det. Efter nogen tid derhjemme var hun frisk igen.

De andre 2 gange dette er sket, er hun også, efter lidt tid blevet sig selv igen.

Hun drikker og spiser normalt. Jeg har en fornemmelse af at hun er en hund, som ikke tåler så meget. feks hvis hun leger med en anden hund, stopper hun pludselig, når det går allerbedst og vil ikke lege mere. En gang imellem får hun hosteanfald under legen.

Har Du et bud på, hvad det er der sker med hende?

Hilsen Laila

Svar:

Kære Laila,

Jeg synes, at det lyder alvorligt med din lille hund og synes, at det er bydende nødvendigt at få hende undersøgt af en dyrlæge.

Som jeg læser din beskrivelse, virker det som om hun ”går i stå” i leg eller på gåture, altså når hun er aktivitet, men ikke når du er hjemme og er mere i ro?

Du beskriver, at hun vakler hen til dig i slowmotion. når du kalder, og at du skal kalde flere gange for at få hende til at reagere. og at du har, måtte bære hende hjem.

Din beskrivelse for mig til at tænke på hendes hjerte og lunger og jeg tror der er 2 muligheder.

Den ene mulighed er at hun har orm. Hun er jo stadig meget ung og kan derfor stadig bøvle med de rundorme. hun har fået fra sin mor og men der kan også være tale om hjertelungeorm, som hun er blevet smittet med senere, ved at spise græs eller andet med snegleslim på.

Både lungeorm og hjerteorm kan belaste hende så meget, at hun går helt i stå og får hosteanfald, og du skal hurtigst muligt have hende undersøgt og behandlet, hvis det er orm der er årsagen til hendes dårligdom.

Den anden mulighed er, at hun har et dårligt hjerte. Jeg er sikker på at din dyrlæge har lyttet på hende nogle gange og ikke fundet noget unormalt, men du kan tale med din dyrlæge om at få scannet hendes hjerte for at se om der kan være et problem, hvis hun er negativ for orm.

Bedste hilsner fra Paulette

Regler for hund med til Sverige:

Regler for hund med til Sverige:

Hej Paulette.

Hvad er Regler for at få en hund med til Sverige?

Hilsen Paul

Svar:

Hej Paul,

For nogle år siden var det umuligt at indføre hunde til Sverige og Norge uden at de havde været i karantæne i 6 måneder. I dag er det muligt, men Sverige har man nogle krav til os med hund, der vil besøge deres smukke land.

1. Hunden skal være vaccineret mod rabies, have tilpas med antistoffer påvist ved blodprøve og have et pas.

2. Hunden skal være ormebehandlet mod ”rævens dværgbændelorm” inden afrejse og have en veterinærattest herpå.

Rævens dværgbændelorm

Årsagen til disse påbud er, at vi i Danmark, desværre, har bændelormen, Echinococcus multilocularis /rævens dværgbændelorm, som kan overføres til mennesker via bla. ræve og hunde.

Når et menneske har fået denne bændelorm i sig går der fra 5 til 15 år før der kommer symptomer.

Bændelormen bor i det smittede menneskes lever og behandling består i at skære de dele af leveren væk som er angrebne og derefter give ormekure.

Det er meget sjældent at nogen bliver helbredt, men 80 % af de mennesker der har fået behandlingen overlever i dag, i mere end 5 år, så det er en meget alvorlig sygdom der er tale om.

Sverige og Norge

I Sverige har man ikke denne bændelorm og derfor er man så striks med at lade hunde rejse ind i landet.

Skal man rejse til Sverige hele tiden, er det rigtigt at hunden så skal behandles mod denne orm, 12 gange årligt.

I Norge, som ej heller har denne bændelorm, skal hunden behandles igen, 10 dage efter indrejse, af en Norsk dyrlæge.

Jeg har mange klienter med hus i Sverige og hus på Bornholm, som rejer regelmæssigt, og som får deres hunde behandlet regelmæssigt mod denne orm. Jeg har endnu ikke oplevet problemer med denne behandling og er sikker på, at din dyrlæge ikke ville behandle dine hunde, såfremt de ikke kunne tåle denne behandling.

Hvis du er bekymret for om dine hunde kan tåle ormekurene eller du synes det er for dyrt at få dem med over grænsen, er der jo altid den mulighed at lade dem blive hjemme – men det ville være synd for både dem og jer.

Jeg har selv hus i Norge og ormebehandler mine 3 hunde både inden vi rejser og 10 dage efter vi er ankommet, og jeg mener fuldt ud, at man bør respektere det lands regler man gerne vil være i.

Bedste hilsner fra Paulette

Prazsky Krysarik med bumseligende knopper:

Prazsky Krysarik med bumseligende knopper:

Kære Paulette,

Jeg har en prazsky krysarik på 4 måneder som har fået nogle bumseligende knopper i og omkring hoved og hals.

Hun har også skæl og har fået en bar plet på størrelse med en tokrone omme på bagpartiet.

Hun klør sig indimellem men ikke meget. Jeg har prøvet at vaske hende i noget desinficerende hundeshampoo for nogle dage siden, men det har ikke hjulpet umiddelbart.

Har du noget forslag til hvad det kan være?

Med venlig hilsen

Charlotte

Svar:

Hej Charlotte,

Det kan være svært at diagnosticere om hudforandringer uden at se patienten, da mange forskellige lidelser giver de samme hudreaktioner.

Men når der er tale om bumselignende knopper og skæl, som kun giver svag kløe, vil mit bedste bud være, at der højst sandsynligt er tale om hudforandringer forårsaget af demmodex miden.

Den lille mide overføres direkte fra moderen til hvalpen i den første uge af hvalpens liv.

Dette sker via direkte kontakt og ikke igennem miljøet.

De fleste hvalpe viser ingen symptomer på mideangrebet, men for nogle hvalpe er immunsystemet ikke udviklet nok til at bekæmpe miderne, og disse hvalpe får symptomer.

Ofte begynder forandringerne først efter, at hvalpen er fravænnet og befinder sig i sit nye hjem, men forandringer kan starte, når hvalpen er blot 4 uger gammel.

Miden lever i hårfolliklerne og symptomerne er hårtab, røde knopper og skællet hud. Lidelsen er som oftest ikke kløende og kan ses som runde bare pletter, der ofte starter på hovedet, halsen eller forbenene.

I de fleste tilfælde går mideangrebet i sig selv igen uden behandling, efterhånden som hvalpen danner antistoffer mod miderne. Men er forandringerne generende for hvalpen, skal du søge dyrlæge for at få behandling.

Du kan selv gøre meget for at hjælpe din lille hvalp.

For det første vil jeg anbefale at du fodre med ”Vetpro Puppie” der indeholder rigtigt meget fiskeolie, som styrker immunforsvaret, huden og pelsen og er uden kunstige tilsætningsstoffer.

Derudover kan du supplere med Viacutan eller lign..

Jeg vil også anbefale, at du bruger Vetplus sensitive shampoo og balsam eller en

Episoothe/Seboderm shampoo, der vil pleje og tilføre fugt til den lille hvalps pels.

Rigtigt god bedring

Bedste hilsner fra Paulette

Dyrlægens Butik

Giv din bedømmelse her:

Dyrlægebrevkassen
Info om Akupunktur
Røntgen af kæledyr
Den syge fugl
Fisk
Er det svært at holde fisk?
Gnavere
9 råd før ny gnaver
Fodring af gnavere til jul
Fodring af gnavere
Gnavernes tænder
Hygiejne i kaninburet
Urinsten hos marsvin og kaniner
Vaccination mod kaninpest
Hunde
Adfærdsproblemer
Aflivning
Albueledsdysplasi
Allergi hos hunde
Analkirtler hos hunde
Avl, drægtighed og fødsel
Dårligt hjerte hos hunde
Diskusprolaps hos hunde
Falsk drægtighed hos hund
Gigt – symptomer og behandling
Gode råd om hvalpe
Grøn og grå stær hos hunde og katte
Hofteledsdysplasi hos hunde
Hornhindelidelser hos hunde og katte
Hot spot hos hund
Hudbetændelse og hormonelle hudlidelser hos hunde
Hudparasitter hos hunde og katte
Hundefoder og hundemad
Erfaringer med Barf foder
Hjemmelavede godbidder til hunde
Kan hunde tåle chokolade?
Hundens nytårsforsæt
Hvor skal din hund holde sommerferie?
Julegodter og nytårskrudt
Krampe hos hunde
Leversygdomme hos hunde
Livmoderbetændelse hos hunde
Lopper hos hunde og katte
Moderløse hvalpe og fravænning af hvalpe
Nyrelidelser hos hunde og katte
Opkastning og diarré hos hunde
Overvægt hos hunde og katte
Parasitter i tarmen hos hunde og katte
Ringorm hos hunde og katte
Skader i knæleddet hos hunde
Slidgigt
Spiser sin egen afføring (koprofagi)
Sukkersyge hos hunde og katte
Svulster hos hunde og katte
Tandsygdomme hos hunde og katte
Vaccination af hunde
Valg af hund
Vokseværk hos hunde
Ørelidelser hos hunde og katte
Katte
Adfærdsproblemer
Aflivning
Allergi hos katte
Er din kat stresset?
Gigt hos katte
Grøn og grå stær hos hunde og katte
Hornhindelidelser hos hunde og katte
Hudparasitter hos hunde og katte
Kattemad og kattefoder
Kattens jul
Lopper hos hunde og katte
Neutralisation af han- og hunkatte
Nyrelidelser hos hunde og katte
Overvægt hos hunde og katte
Parasitter i tarmen hos hunde og katte
Ringorm hos hunde og katte
Sukkersyge hos hunde og katte
Svulster hos hunde og katte
Tandsygdomme hos hunde og katte
Vaccination af katte
Ørelidelser hos hunde og katte
Dyrlægen anbefaler
Behandlinger
Links og telefonnumre

Kurv

Akut skadestue
Tilbud og gode råd til dit kæledyr

Tilbud og gode råd til dit kæledyr

Få vores tilbud hver måned, med gode råd til pleje og pasning af dit kæledyr.

Så er du tilmeldt, tak, du får en mail som du skal bekræfte, så vi er sikre på du har skrevet rigtigt.

Pin It on Pinterest

Shares
Share This