Dyrlægebrevkassen

Vaccination af katte

En vaccination gør det muligt at beskytte katten imod flere sygdomme.

Vaccinationen medfører at kattens immunsystem bliver aktivt og danner forsvars­stoffer (antistoffer) mod sygdommene.

Vaccination af katte

Alle katte bør vaccineres

– også indekatte, der kan blive ramt af luftbårne virussygdomme eller smitte hjembragt på tøj, sko og hænder.

En kat kan godt være smittebærer uden du kan se det på den. Husk det, når du møder gadekatte (også på rejsen sydpå).

Din kat bør minimum beskyttes mod kattesyge, katteinfluenza og Calicivirus. Smittepresset er højt i kattepensioner og dyreinternater samt ved katteudstillinger, hvor der er mange katte og katteglade mennesker samlet. Derfor kræves vaccination forud for pensionsophold eller deltagelse i katteudstillinger.

Hvis din kat ikke er vaccineret tidligere, skal den revaccinereres 4 uger efter den første vaccination.

Skal din kat med til udlandet, skal den være ID-chipmærket, have pas og en gyldig Rabiesvaccination.

Rabiesvaccinen kræver en vaccine, der skal være givet minimum 3 uger før udrejse, og dyrene skal være minimum 12 uger på vaccinationstidspunktet. Det skyldes at immunsystemet skal være parat til at udvikle fuldt dækkende immunitet før rejse.

Efterfølgende holder immuniteten 1-3 år alt efter Rabiesvaccinetype.

Rabies – også hos katte

Rabies er en frygtet dødelig sygdom, der kan smitte til andre dyrearter og mennesker. Den er heldigvis ikke i landet endnu, og det er den væsentligste årsag til, at regler med datoer for vaccine og udrejse overholdes, og at du ikke skal smugle dyr, der ikke er Rabiesvaccinerede, over grænsen, uanset hvor nuttede de måtte være.

Drægtige katte og killinger

Hvis den drægtige kat er vaccineret som den skal, vil råmælken under normale forhold kunne beskytte killingerne rimelig godt de første ca. 12-16 uger.

Killingernes egne basisvaccinationer gives typisk ved 12 ugers alderen og ved 16 ugers alderen.

Mængden af beskyttende forsvarsstoffer falder med tiden. Derfor er det nødvendigt at genvaccinere katten mindst en gang årligt. Alle katte bør vaccineres mod kattesyge og katteinfluenza.

I nogle tilfælde vil dyrlægen også vælge at vaccinere mod katteleukæmi, chlamydia og/eller rabies.

Har du spørgsmål om dit kæledyr, er du velkommen til at spørge os på Facebook

Er du klient hos Dyrlægehuset i Holte eller Nærum dyreklinik, er du velkommen til at ringe til os på Tlf. 45 41 19 00 og få svar på dine spørgsmål, eller bestille tid til en konsultation.

Killingens basisvaccination

Almindeligvis vil killingens første vaccinationsprogram være som følger:

1) Første basisvaccination ved 12 ugers alderen.
2) Anden basisvaccination ved 16 ugers alderen.

Hvis dyrlægen vurderer, at risikoen for at killingerne bliver smittede er større end normalt, kan det være nødvendigt at starte vaccinationsprogrammet før. Vaccinationerne ved 12 og 16 ugers alderen er da stadig nødvendige.

Sundhedsundersøgelse

I forbindelse med enhver vaccination er det meget vigtigt, at dyrlægen først foretager en almindelig sundhedsundersøgelse. Kattens evne til at danne forsvarsstoffer er stærkt nedsat ved sygdom, stress og visse medicinpåvirkninger. Derfor bør kun raske katte vaccineres. Katten bør også have gennemgået en ormekur før vaccinationen, så kattens immunsystem ikke er “optaget” af en ormeinfektion.

Eventuelle bivirkninger ved en vaccination

I sjældne tilfælde kan der komme bivirkninger i forbindelse med en vaccination. Katten vil da typisk blive fysisk nedstemt og miste appetitten. Eventuelt kan der komme en mindre hævelse omkring vaccinationsstedet. Kontakt dyrlægen i tvivlstilfælde.

Årlige vaccinationer

Idag er det muligt at beskytte katte imod flere alvorlige sygdomme. Alle katte bør en gang årligt vaccineres mod:

1) Kattesyge
2) Katteinfluenza

Derudover er det i Danmark muligt at vaccinere katten mod:

3) Katteleukæmi
4) Chlamydia
5) Rabies

Dyrlægen vil i forbindelse med den årlige sundhedsundersøgelse vurdere, hvilke vaccinationer der er relevante for netop din kat.

Kattevaccine

En kattevaccine indeholder dræbte eller levende svækkede virus/bakterier eller dele heraf. Vaccinen er behandlet på en sådan måde, at den ikke vil fremkalde sygdommen, men kun sætte kattens immunsystem i gang med at danne forsvarsstoffer (antistoffer) mod den pågældende sygdom. Det er dette princip man udnytter ved en forebyggende vaccination.

Immunsystemet

Groft set inddeler man immunsystemet som følger:

1) Uspecifik immunitet
2) Specifik immunitet.

Den uspecifikke immunitet er kattens medfødte forsvarssystem, som træder ikraft ved enhver infektion. Dets virke er dog ikke lige effektivt mod alle slags smitstoffer.

Ved at vaccinere mod f.eks kattesyge er det muligt at lære kattens immunsystem, hvordan det skal lave antistoffer som er skræddersyet til at bekæmpe netop kattesygevirus. Det princip kaldes derfor den specifikke immunitet. Mængden af specifikke antistoffer aftager med tiden, så for at holde immuniteten oppe på fuld styrke, bør katten genvaccineres en gang årligt.

Maternelle antistoffer

Hvis moderkatten er vaccineret korrekt, vil hendes råmælk (mælk produceret omkring fødselstidspunktet) indeholde beskyttende forsvarsstoffer. Disse forsvarsstoffer, som kaldes maternelle antistoffer, vil de første dage efter fødslen passere killingens tarmvæg for derefter at blive overført til blodbanen. Denne form for beskyttelse kaldes passiv immunisering. Hvis det er over 6 måneder siden den gravide kat sidst er blevet vaccineret, kan det være en god idé at lade hende genvaccinere. Derved er man sikker på et højt indhold af maternelle antistoffer i råmælken.

Forsvarsstofferne beskytter killingen de første ca. 12-16 uger. Så længe killingen har et højt indhold af maternelle antistoffer, vil de blokere effekten af en vaccination.

Kattesyge

Kattesyge (felin panleukopenivirus) skyldes et såkaldt parvovirus. Det kan smitte katte, mink og vaskebjørne. Sygdommen rammer oftest helt unge katte.

Smitteoverførslen sker som regel fra kat til kat via munden og næsen eller via kattens efterladenskaber.

En uges tid efter smitten får katten typisk opkast, feber og diarre. Som regel vil langt over halvdelen af ikke-vaccinerede katte dø i løbet af 4-5 døgn.

Dyrlægen vil kunne stille diagnosen ved en specialundersøgelse af opkast eller afføringen.

I Danmark vaccineres kun med dræbte kattevacciner. Drægtige katte kan derfor vaccineres uden risiko for fosterskader.

Katteinfluenza

Katteinfluenza kan komme af flere virustyper. De to mest almindelige er Rhinotracheitis virus (et herpesvirus) og calicivirus.

Kun katte kan få lidelsen som især rammer killinger og ungkatte. Rhinitracheitisvirus giver oftest tyndtflydende næse- og tåreflåd, øjenhindebetændelse og feber.

I svære tilfælde kan desuden forekomme lungebetændelse. En calicivirus infektion starter typisk med nysen og næseflåd. Dernæst ses ofte sårdannelser på tungen og i ganen, hvilket får katten til at savle.

Ved sygdom forårsaget af de to omtalte vira vil risikoen for bakterieangreb af kattens øvre og nedre luftveje være stærkt forøget.

Katteinfluenza er meget almindelig blandt ikke-vaccinerede katte. En del katte er kroniske smittebærere, det vil sige, at kattene umiddelbart kan se raske ud, men de kan alligevel sprede smitten til andre katte.

Da katteinfluenza er meget smitsom bør smittede katte isoleres indtil mindst 1 måned efter symptomerne er ophørt.

Dyrenes sundhedsplan

Dyrlægebrevkassen med svar på dit kæledyrs problemer

En dag i Dyrlægehuset i Holte - video

Katteleukæmi

Katteleukæmi (Felin Leukæmi Virus , FeLV) forårsages af en såkaldt retrovirus. Sygdommen optræder oftest hvor mange katte lever tæt sammen. Omkring 60 procent af de angrebne katte vil dø i løbet af tre år.

De resterende ca. 40 procent FeLV-smittede katte vil udvikle immunitet, og dermed rense sig for sygdommen. Smitten overføres igennem kattespyt, blod, urin og ved parring.

Virus kan kun overleve få timer uden for værten (katten).

Katteleukæmivirus har stor tilbøjelighed til at angribe kattens bloddannende celler. Derfor kan der forekomme alvorlige sygdomme, som medfører blodmangel.

Nogle FeLV-smittede katte kan desuden udvikle diverse former for kræft i forskellige indre organer.

Katteleukæmi har i Danmark forskellige geografiske udbredelser. Din dyrlæge vil afgøre om et FeLV-vaccinationsprogram er relevant for netop din kat.

Katteleukæmi

Katteleukæmi (Felin Leukæmi Virus , FeLV) forårsages af en såkaldt retrovirus. Sygdommen optræder oftest hvor mange katte lever tæt sammen. Omkring 60 procent af de angrebne katte vil dø i løbet af tre år. De resterende ca. 40 procent FeLV-smittede katte vil udvikle immunitet, og dermed rense sig for sygdommen. Smitten overføres igennem kattespyt, blod, urin og ved parring. Virus kan kun overleve få timer uden for værten (katten).

Katteleukæmivirus har stor tilbøjelighed til at angribe kattens bloddannende celler. Derfor kan der forekomme alvorlige sygdomme, som medfører blodmangel. Nogle FeLV-smittede katte kan desuden udvikle diverse former for kræft i forskellige indre organer.

Katteleukæmi har i Danmark forskellige geografiske udbredelser. Din dyrlæge vil afgøre om et FeLV-vaccinationsprogram er relevant for netop din kat.

Chlamydia

Chlamydia (chlamydia psittaci) optræder især i “katterier” eller hvor mange katte har tæt og direkte kontakt med hinanden. Lidelsen kendes også under navnet “papegøjesyge”. Ofte ses øjenflåd fra først det ene øje og derefter det andet. Øjenslimhinden bliver rødlig og irriteret og senere kan udvikles en hornhindebetændelse. De kliniske symptomer forsvinder oftest efter et par uger, men øjenhindebetændelsen kan dog i nogle tilfælde genere i op til flere måneder. Disse tilfælde bør behandles af dyrlægen.

Rabies

Rabies (hundegalskab) skyldes et rhabdovirus som kan smitte alle varmblodede dyr (og dermed også mennesker).

Rabiesvirus overføres oftest ved bid og bliver dernæst ført til centralnervesystemet, hvor det opformeres. Senere findes virus i spytkirtlerne.

Symptomerne kan være forskellige, men oftest kan ses en ejendommelig adfærd, nervøsitet og/eller aggressivitet. Senere optræder tilfælde af krampe og lammelser.

Lammelse af musklerne i svælget medfører at dyret ofte vil savle. Angrebne dyr skal ifølge loven straks aflives.

I Danmark kan der fra tid til anden optræde rabies hos smittede ræve der krydser grænsen sydfra. Der er også påvist rabies hos flagermus. Vaccination mod rabies kan komme på tale i Danmark, men der er for tiden ikke noget lov om det.

Hvis katten skal med til udlandet er det påbudt at den er vaccineret mod rabies. Vaccinationen skal gives senest 30 dage før udrejse og er gyldig i et år.

Nogle lande har endnu mere restriktive regler. Kontakt derfor dyrlægen mindst et halvt år før forventet afrejse.

Dyrlægens Butik

Dyrlægebrevkassen
Info om Akupunktur
Røntgen af kæledyr
Den syge fugl
Fisk
Er det svært at holde fisk?
Gnavere
9 råd før ny gnaver
Fodring af gnavere til jul
Fodring af gnavere
Gnavernes tænder
Hygiejne i kaninburet
Urinsten hos marsvin og kaniner
Vaccination mod kaninpest
Hunde
Adfærdsproblemer
Aflivning
Albueledsdysplasi
Allergi hos hunde
Analkirtler hos hunde
Avl, drægtighed og fødsel
Dårligt hjerte hos hunde
Diskusprolaps hos hunde
Falsk drægtighed hos hund
Gigt – symptomer og behandling
Gode råd om hvalpe
Grøn og grå stær hos hunde og katte
Hofteledsdysplasi hos hunde
Hornhindelidelser hos hunde og katte
Hot spot hos hund
Hudbetændelse og hormonelle hudlidelser hos hunde
Hudparasitter hos hunde og katte
Hundefoder og hundemad
Erfaringer med Barf foder
Hjemmelavede godbidder til hunde
Kan hunde tåle chokolade?
Hundens nytårsforsæt
Hvor skal din hund holde sommerferie?
Julegodter og nytårskrudt
Krampe hos hunde
Leversygdomme hos hunde
Livmoderbetændelse hos hunde
Lopper hos hunde og katte
Moderløse hvalpe og fravænning af hvalpe
Nyrelidelser hos hunde og katte
Opkastning og diarré hos hunde
Overvægt hos hunde og katte
Parasitter i tarmen hos hunde og katte
Ringorm hos hunde og katte
Skader i knæleddet hos hunde
Slidgigt
Spiser sin egen afføring (koprofagi)
Sukkersyge hos hunde og katte
Svulster hos hunde og katte
Tandsygdomme hos hunde og katte
Vaccination af hunde
Valg af hund
Vokseværk hos hunde
Ørelidelser hos hunde og katte
Katte
Adfærdsproblemer
Aflivning
Allergi hos katte
Er din kat stresset?
Gigt hos katte
Grøn og grå stær hos hunde og katte
Hornhindelidelser hos hunde og katte
Hudparasitter hos hunde og katte
Kattemad og kattefoder
Kattens jul
Lopper hos hunde og katte
Neutralisation af han- og hunkatte
Ny lille killing
Nyrelidelser hos hunde og katte
Overvægt hos hunde og katte
Parasitter i tarmen hos hunde og katte
Ringorm hos hunde og katte
Sukkersyge hos hunde og katte
Svulster hos hunde og katte
Tandsygdomme hos hunde og katte
Vaccination af katte
Ørelidelser hos hunde og katte
Dyrlægen anbefaler
Behandlinger
Links og telefonnumre

Kurv

Akut skadestue
5/5 (5)

Giv din bedømmelse her:

Tilbud og gode råd til dit kæledyr

Tilbud og gode råd til dit kæledyr

Få vores tilbud hver måned, med gode råd til pleje og pasning af dit kæledyr.

Så er du tilmeldt, tak, du får en mail som du skal bekræfte, så vi er sikre på du har skrevet rigtigt.

Pin It on Pinterest

Shares
Share This